Jeg starter altid med fløden. Bedstemor sagde, at fløden skulle være “som skyer”. Så jeg tager den direkte fra køleskabet, hælder den i skålen og pisker den, indtil der dannes stive toppe. Ikke for længe, ellers bliver den smøragtig. Jeg sætter den kort til side. Så kommer kvarken – glat, frisk, hvid. Jeg tilsætter sukker og vaniljesukker og rører. Efter blot et par sekunder begynder den at blive cremet, og den vidunderlige aroma af vanilje stiger op.
Nu kommer det magiske øjeblik: vender fløden i. Langsomt, med en spatel, uden at røre vildt, men forsigtigt løfter og vender, indtil alt er luftigt. Fløden bliver let, luftig, næsten som skyer med smag.
Så tager jeg smørkagerne. Bedstemor plejede altid at sige: “Knæk dem ikke, de skal forblive hele.” Men nogle gange gør jeg det alligevel, så de passer bedre i mine glas. Jeg dypper dem kort i kirsebærsaft – ikke for længe, ellers bliver de bløde – og lægger dem som det første lag i fadet. Så kommer en skefuld fløde, toppet med et par kirsebær, og derefter flere småkager. Og sådan fortsætter det, indtil skålen er fuld. Det sidste lag skal altid være fløde – det var bedstemors regel.
Opdag mere
Tiramisu
Vaniljesukker
Sukker
Frugt
Dronekage
Dronekage
Vanilje
Fløde
Mascarpone
Flødeskum
Nogle gange drysser jeg et par chokoladespåner eller kakaopulver ovenpå. Hun brugte altid bare lidt kanel, fordi hun sagde, at det duftede af jul, selv om sommeren.
