Pensionsforhøjelser: Tidsplanen for 2025-2026, du har brug for at kende

Flere scenarier cirkulerer for 2026. Under Bayrou-regeringen blev et projekt med et “blankt år” overvejet: ingen stigning i grundpensionerne for at spare flere milliarder euro.

Siden den politiske overgang er denne idé ikke blevet bekræftet, men er stadig et emne til diskussion. Hvis den nuværende inflationsindekseringsregel opretholdes, kan en beskeden stigning på omkring 1,2% anvendes i januar 2026, hvilket vil påvirke udbetalingen i februar.

De endelige beslutninger vil blive truffet i efteråret 2026, når budgettet og loven om finansiering af social sikring stemmes om.

Et konkret eksempel på virkningen

Lad os tage en pensionist, der modtager 1.000 euro i grundpension og 600 euro i supplerende pension, dvs. 1.600 euro om måneden.

Januar 2025: +2,2% på grundpensionen = omkring +22 euro om måneden eller 264 euro om året.

November 2025: +0,6 til +0,8% på tillægsforsikring = +3,60 til 4,80 euro om måneden, eller 43 til 58 euro om året.

I 2025 vil denne pensionist derfor tjene omkring 310 til 320 euro mere.

I 2026 ville en stigning i grundpensionen på 1,2% betyde omkring 12 euro mere om måneden, eller 144 euro om året. Men hvis det “tomme år” skulle genindføres, ville denne stigning forsvinde.
Punkter at være opmærksom på

Risiko for et tabt år: en fuldstændig indefrysning af grundpensioner er stadig en mulighed, der diskuteres af nogle politiske ledere.
Mulig underindeksering: Selv hvis der er en stigning, kan den være lavere end inflationen, hvilket fører til et gradvist tab af købekraft.
Beskatning: Skattefradraget på 10% på pensioner kan gennemgås, hvilket vil øge beskatningen af ​​pensionister med indkomster over visse grænser.
Reel inflation: De største udgifter for ældre (energi, sundhed, mad) stiger ofte hurtigere end det officielle indeks, hvilket forstærker forskellen mellem statistik og virkelighed.

Afslutningsvis repræsenterer 2025 en beskeden, men klar stigning, mens 2026 fortsat er et afgørende år. Pensionister bliver nødt til nøje at overvåge kommende budgetmeddelelser for at forudse effekten på deres købekraft.