En diskret hyldest
For andre er det en gestus af mindehøjtidelighed.
Et par sko hængt op kan repræsentere en, de elskede, en ven, der er gået bort alt for tidligt, en nabo, en bror, en søster.
En stille, rørende hyldest, der gradvist bliver et vartegn i nabolaget.
En simpel joke … eller en udfordring!
Nogle gange er svaret meget mere jordnært: det er bare for sjov.
Unge mennesker tester deres sigte, udfordrer hinanden: “Tror du, I kan kaste dem derop?”
Resultat: snesevis af sko hængende overalt – hængende souvenirs fra en aften med venner.
Symbolet på en ny begyndelse
I nogle kulturer symboliserer det at smide gamle sko væk at lægge fortiden bag sig.
Det opgiver symbolsk et tidligere jeg, en dårlig vane eller en svunden æra.
Det er en måde at sige: “Disse sko har tjent deres formål. Jeg starter et nyt kapitel.”
Bykunst og moderne folklore
Mange gadekunstnere har taget dette billede til sig som en form for visuelt udtryk.
At hænge sko er en måde at lege med landskabet på, undergrave hverdagen og skabe et poetisk kig over fortovene.
Nogle ser det endda som et kollektivt værk, født uden en specifik forfatter, men som er blevet en integreret del af bykulturen.
Hvordan kommer de derop?
Der er intet magisk ved det: man binder snørebåndene sammen og giver dem derefter et skarpt knip, så de vikles rundt om tråden.
Nogle gange fjerner vedligeholdelsesholdene dem, men nye dukker op med det samme – som om ritualet skulle fortsætte.
En fri og universel symbolik
Der er ikke kun én betydning, og det er dét, der gør disse sko så fascinerende.
De er på én gang en leg, et minde, et inderligt gråd eller et blink til livet.
Uanset årsagen fortæller hvert dinglende par en historie, som kun personen, der kastede dem, fortæller sandt.
Så næste gang du ser en svæve over en gade, så tag et øjeblik til at kigge op.
Og forestil dig: hvilken historie gemmer sig bag de snørebånd?
