Ordene ramte ham som iskoldt vand. Han mistede næsten grebet om den anden tvilling. “Et opbevaringsrum, Gregor. Jeg er lige blevet opereret. Jeg kan næsten ikke gå op ad trapper uden smerter. Du kan ikke seriøst forvente, at jeg tager to nyfødte med til et støvet hjørne af din mors hus.”
Han trak på skuldrene, som om emnet havde kedet ham. “Du overdriver altid. Min familie har at gøre med vigtige sager, og de har brug for vores støtte. Dette er en fornuftig løsning. Lad være med at overtænke det.”
Hans vrede steg langsomt, men sikkert. Han trak sin baby tættere på og følte sin stemme ryste. “Du traf beslutninger om mit hjem. Om vores børn. Uden engang at spørge mig.”
Han smilede koldt, halvt smilende. “Jeg har ikke brug for et udvalg til at træffe valg for min familie.”
Før Talia kunne tale igen, ringede det på døren. Den uventede ringning gav genlyd i lejligheden og fik Gregor til at fare sammen. Han rettede på sit tøj, som om han forberedte sig på at imponere nogen. Da han åbnede hoveddøren, var hans ansigt drænet for farve.
I gangen stod Talias brødre. Cristof og Bastien Marrec. To mænd, der drev Marrec Industries, og hvis tilstedeværelse bar en stille autoritet, der ville få de fleste til at genoverveje deres holdning inden for få sekunder. De trådte ind i lejligheden og nikkede høfligt til Talia, men deres blikke var rettet mod Gregor.
Cristofs blik faldt straks på tvillingerne, der lå i deres vugger, derefter på Talias mørke rande under øjnene. “Vi kom, så snart hun kontaktede os,” sagde han blidt, før han vendte sig tilbage mod Gregor i en koldere tone.
Bastien lukkede døren bag dem og trådte længere ind i rummet. “Vi hører, at I har planer for vores søster. Planer, der omfatter at fjerne hende fra hendes eget hjem og placere hende i et opbevaringsrum som et glemt møbel.”
