En lille visuel gåde cirkulerer på internettet: den viser kun en skysilhuet fyldt med et firkantet gitter. Den optræder ofte ledsaget af en slående udtalelse: “De fleste mennesker er narcissistiske”, efterfulgt af udfordringen: “Tæl firkanterne”.
Denne spektakulære linje er der kun for at tiltrække opmærksomhed. Det, som dette puslespil faktisk illustrerer, er langt mere universelt: den måde, vores sind fortolker former, mønstre og verden omkring os.
Ved første øjekast bemærker de fleste kun de mindste firkanter i gitteret. Denne reaktion er naturlig. Den menneskelige hjerne har en tendens til at fokusere på de enkleste og mest åbenlyse detaljer, før den forstår den overordnede struktur. Denne gåde afslører intet om personlighed. Den illustrerer blot, hvordan opfattelse fungerer, og hvor let vi drager forhastede konklusioner ud fra det første, vi ser.
Jo flere mennesker prøver denne gåde, desto mere slående bliver variationen af svar. Nogle tæller kun de ni små firkanter. Andre begynder at bemærke mellemstore former eller endda en enkelt større firkant skabt af gitteret.
Nogle mennesker katalogiserer alle mulige variationer: små, mellemstore, store og alle dem, der dannes af overlappende linjer. Mangfoldigheden af svar fremhæver et vigtigt punkt: alle bearbejder visuel information forskelligt, og ingen to sind fungerer nogensinde på præcis samme måde.
Denne type øvelse inviterer os til at holde en pause og udvide vores perspektiv. Ofte viser det endelige antal felter sig at være højere end forventet. Denne overraskelse er en integreret del af læringen. Den minder os om, at forhastede konklusioner kan få os til at overse vigtige detaljer. At tage sig god tid og observere omhyggeligt afslører ofte uventede oplysninger.
